Tegneserier til bogklubben
Her finder du tegneserier og graphic novels, der giver bogklubben noget at samles om. Med samspillet mellem tekst og billeder åbner de for samtaler om både nære relationer og de større spørgsmål i livet.
Af biblioteket
Tegneserier og graphic novels er oplagte valg til bogklubben, fordi de giver flere lag at tale om. Her er det ikke kun handlingen og sproget, der kalder på fortolkning, men også farverne, stregen, pauserne, blikkene og alt det, der opstår i samspillet mellem tekst og billede.
Netop derfor egner de sig særligt godt til fælles læsning og diskussioner. De giver ikke bare bogklubben noget at tale om, men også noget at se på, tolke og være uenige om.
I denne liste har vi samlet tegneserier og graphic novels, der giver stof til eftertanke og lægger op til gode samtaler om relationer, identitet, historie og samfund.